Foto leveres af Google Street View og kan være upræcist:

Kontor til leje, København S, Jenagade 22

Jenagade 22, 2300 København S
  • Kontor til leje
  • 601 m2
Kontor til leje, København S, Jenagade 22
Jenagade 22, 2300 København S
  • Kontor til leje
  • 601 m2
Få mere info
Du linkes til en anden portal, som evt. kan kræve betaling eller oprettelse

Kontor til leje, København S, Jenagade 22

Byggeselskab Mogens de Linde
Lisa de Linde
tlf: 26 77 11 22
Se email-adressexxxxxxxxxxxxxxxx

PRO-UDLEJER

Læs mere

Læs om udlejer

Fakta

  • 249118
  • Kontor
  • Klinik
  • 601 m2
  • Ikke angivet
  • 750 kr.

Kontor til leje i 2300 København S

I området omkring Holmbladsgade og Strandlodsvej tilbydes nu 601 m² kontor til leje på Jenagade 22. Ejendommen fremstår i råt industrilook og indeholder kreative virksomheder såsom TV-produktion, start-ups og padel tennis.

Området

Nærområdet Strandlodsvej/Amager Strand/Holmbladsgade har i de seneste år udviklet sig til at være et attraktivt erhvervs- og kulturelt orienteret byområde.

Ejendommen er let tilgængeligt i bil/metro/bus og på cykel. Med nærhed og nem adgang til motorvej og Kastrup Lufthavn samt via Vermlandsgade til indre by.

Der forefindes desuden parkeringspladser lige foran indgangen til lejemålet, som kan tillejes.

Ejendommen

Ejendommen er en ca 100 år gammel Philips' fabriksbygning, hvilket giver det industrielle look med store vinduer. Ejendommen består af flere sammenhængende bygninger, nærværende bygning betegnes som hovedbygningen. Denne indeholder primært kontorer og TV produktion. Bygningen er oprindeligt opført i mursten og er ved en senere renovering blevet beklædt med korrugerede stålplader.

Lejmålet

Det 601 m² store lejemål overtages som det forefindes og henvender sig til virksomheder, der ønsker en central placering tæt på indre by, Kastrup Lufthavn og motorvejen. Lejemålet er særdeles velegnet til kreative virksomheder. Etagen er indrettet med lukkede kontormiljøer, bestående af 10 kontorlokaler, tre mødelokaler samt to klippe- og lydstudier, som kan fungere som lydisolerede telefonbokse. Desuden forefindes der tekøkken, tre toiletter og depotrum. Der er vareelevator til stueetagen.

Rå industribygning i kreativt miljø

Jenagade 22 rummer stærke historiske traditioner for udvikling. Gennem tiden har bygningerne blandt andet huset pionerer fra en periode, hvor Danmark var blandt de førende inden for udviklingen af mobiltelefoni og elektronik.

Sidenhen er der blevet lagt vægt på de mere kreative anvendelser, og området har fungeret som base for en række stærke aktører inden for dansk tv- og studieproduktion. Blandt andet har store produktionsselskaber som Metronome og Studios haft base her, mens Viasat fortsat holder til på adressen.

Industri, innovation og forandring

Igennem mere end 100 år har Jenagade 22 været en aktiv del af Københavns industrielle og kulturelle udvikling. Bygningen har dannet ramme om skiftende produktioner og funktioner - fra tekstilindustri og elektronik til tv-produktion - og har løbende udviklet sig i takt med tiden.

Ejendommen blev oprindeligt opført som fabriksbygning, der fremstillede kunstsilke og blev i 1933 overtaget af Philips, som etablerede sit danske udviklings- og produktionscenter på adressen. Her blev der gennem årtier udviklet og produceret radioer, grammofoner og fjernsynskomponenter, og i begyndelsen af 1960'erne blev det ikoniske tv-prøvebillede skabt netop her. En dansk opfindelse, der blev anvendt som standard verden over.

Efter industriproduktionen ophørte i midten af 1990’erne, indgik Jenagade 22 i en ny udviklingsfase. Bygningens industrielle arkitektur med store rum og markante konstruktioner gjorde den velegnet til en bred vifte af anvendelser, herunder tv- og medieproduktion, som i en årrække satte sit præg på ejendommen.
I denne periode blev der etableret studiefaciliteter i både hovedbygningen og tidligere produktionsarealer, og her blev flere af dansk fjernsyns mest sete programmer optaget, herunder Casper & Mandrilaftalen, Go’ Morgen Danmark, Vild med dans og Masterchef.

Ved overtagelsen gennemførte Byggeselskab Mogens de Linde en gennemgribende renovering af ejendommen med fokus på at bevare de industrielle og arkitektoniske kvaliteter, der kendetegner bygningen. De historiske strukturer og materialer er bevaret og indgår i dag som en naturlig del af ejendommens udtryk.
Samtidig har området omkring Jenagade udviklet sig fra et udpræget industrikvarter til et sammensat byområde med boliger, erhverv og byliv. Ældre boligkarreer står i dag side om side med nyere byggeri og bidrager til et levende gadebillede.

Nedenfor kan du møde to af de virksomheder, der i dag holder til i Jenagade 22. Klik for at afspille videoer:

Information og data

Dette kontorlokale, som også kan anvendes til Klinik ligger på Jenagade i København S. København S har postnummeret 2300, og ligger i kommunen København, som ligger i København. Lokalet er i alt 601 m2.