Kontorformidling.dk

Find kontorlokaler til leje. Skabt af Virksomhedslokaler.dk

Kontorlokale til leje i København K

248 m2 kontor i København K til leje

Kontor på 2. sal i Café Victor-ejendommen – Ny Østergade & Hovedvagtsgade

Kontor på 2. sal i Café Victor-ejendommen – Ny Østergade & Hovedvagtsgade Ny Østergade – og især den del, som ligger mellem Grønnegade og Strøget – er særligt eftertragtet af virksomheder, der ønsker kontor i et område med helt sin egen unikke stemning og profil. Det er her, man ses på gaden og ofte mødes på den ikoniske Café Victor, og det er her de eksklusive butikker med ure, smykker, tøj og sko m.m. ligger. Hvis man skal ud til en forretningsfrokost eller skal starte en familie-shoppetur med efterfølgende middag, så er Ny Østergade et perfekt udgangspunkt, men også bare i dagligdagen på kontoret, er området hyggeligt og inspirerende. Barfoed Group tilbyder nu 248 kvm. kontor i Café Victor-ejendommen, med indgang fra Hovedvagtsgade og udsigt fra kontorerne til begge gader. Lejemålet er beliggende med fem vinduer ud til Ny Østergade, med seks vinduer ud til Hovedvagtsgade, samt en fransk altan på hjørnet – med udsigt til Strøget. Lejemålet er indrettet med lille entre & garderobe, hvorfra man kommer ind i storrumskontoret, og derfra er der adgang til stort mødelokale, fire kontorer i forskellige størrelser, samt toilet og tekøkken. Der er god loftshøjde og en rar følelse af rummelighed, og den nuværende belysning, som primært er lysstofrør (hvilket har passet den nuværende lejer bedst), fjernes således, at ny lejer kan opsætte sin grundbelysning i henhold til eget ønske om stemning og profilering. Mindre ændringer af lejemålets indretning kan aftales nærmere med udlej...